VIND et super funky løbehjul og sus afsted
En heldig læser kan vinde et særligt løbehjul med Lokalavisen Aarhus
Hos Bilka i Tilst kan alle fartglade unger fra 7 år og opefter prøvekøre løbehjulet Rockboard 14. august klokken 16.15 til 18.15.
Samtidig giver Lokalavisen Aarhus en heldig læser muligheden for at vinde et af de hurtige Rockboards RBX - gaven er sponsoreret af firmaet Upcoming Minds.
Noget helt særligt
Netop dette løbehjul er ikke et helt almindeligt et af slagsen.
For at komme frem skal man nemlig ikke, som med de traditionelle løbehjul, have foden ned på jorden.
Man kan nøjes med at blive stående og vippe op og ned med foden - det er den såkaldte rock it-metode.
På den måde skal man angiveligt kunne køre rigtig stærkt - op til 16 kilometer i timen - og man skal kunne komme rigtig langt uden at blive træt.
Løbehjulet har håndbremse, hvis det alligevel skulle gå lidt for stærkt, og højden på styret kan reguleres. Løbehjulet er egnet fra otte år og op og kan bruges af personer op til 100 kg.
Find konkurrencen her på hjemmesiden og svar på spørgsmålet.
Vinderen bliver trukket 21. august, og personen får direkte besked.