Flere budgetter lægges ud til borgerne

Spørg, hvad hr. Hansen drømmer om i stedet for at spørge om, hvad han fejler.
Det er grundideen bag Aarhus Kommunes fokus på såkaldte borgerbudgetter.
Her er det den enkelte borger, der selv beslutter, hvordan pengene skal bruges.
I beskæftigelsesforvaltningen handler det for eksempel om langtidsledige, forklarer Thomas Medom (SF), der er rådmand for Social Forhold og Beskæftigelse.
“Vi arbejder på et nyt projekt, hvor langtidsledige selv får mulighed for at disponere over et aktiveringsbudget, som skal få dem tilbage på arbejdsmarkedet,” forklarer rådmanden, der er en varm fortaler for ideen om borgerbudgetter, og hvis parti i 2013 kom med forslaget.
Byrådet besluttede, at arbejde videre med såkaldte øvebaner for at teste ideen i praksis.
Og det er altså blandt andet de langtidsledige, der skal gøre det. En gruppe, som risikerer at sidde fast i systemet, forklarer Thomas Medom.
“Vi har opbygget et beskæftigelsessystem, hvor man risikerer at blive passiv, og hvor man ikke selv styrer sin vej, men derimod gør det, der bliver krævet,” siger Thomas Medom.
Det kan for eksempel dreje sig om, at en langtidsledig har behov for en stor tandbehandling, som beskæftigelsesforvaltningen ikke tidligere har haft mulighed for at betale.
“Det kan være at den manglende tandbehandling gør, at man ikke har nok selvtillid til en jobsamtale,” siger rådmanden og tilføjer:
“Vi skal have sat de langtidsledige fri af bindingerne og i højere grad give dem kontrollen tilbage,” siger han.

Fem millioner bliver brugt

I alt er der budgetteret med cirka fem millioner kroner til de igangværende cirka 10 projekter i kommunen, som omhandler borgerbudgetter.
“Det er meget i dansk sammenhæng - så vidt jeg ved, det største beløb, der er afsat i en kommune - men ikke i forhold til for eksempel i Porto Allegre i Brasilien, hvor 25 procent af budgettet bliver lagt ud til borgerne,” siger Thomas Medom.
Projektet med de langtidsledige forsøges dog finansieret via fonde, oplyser rådmanden:
“Vi oplever stor interesse og nysgerrighed for projektet.”
Trendy at bruge borgerne
Per Nikolaj Bukh, der er ekspert i kommunal styring og ledelse, oplever samme tendens over hele landet.
“Det er vældigt trendy lige nu at tage borgerne med på råd,” siger han og tilføjer, at det også overordnet set er en rigtig god idé.
“Det er ofte billigere og bedre at spørge folk, før man bare doserer en indsats. Ofte viser det sig, at det faktisk er overraskende banale ting, som folk ønsker sig,” siger Per Nikolaj Bukh, der er professor på Aalborg Universitet, men bor i Risskov.
Han mener, at man i stedet for mekanisk at visitere en bestemt for form hjælp, skal tænke i anderledes løsninger.
“Det kan være en god idé at udvide ydelseskataloget. At tænke ud af boksen. Hvis man kun går ud fra de tilbud, man har på sin liste, så er det vanskeligt at ramme den specifikke borgers behov,” siger Per Nikolaj Bukh.
I de tilfælde af projekter med borgerbudgetter, som Per Nikolaj Bukh kender til, varierer beløbene fra 50.000 til 300.000 kroner.
“I forhold til hvad det koster at drive en skole, er det jo peanuts. Men man kan faktisk gøre meget med få midler, når man gør det rigtige,” siger han.

Håber på flere budgetter

Eksperten er overbevist om at både Aarhus og andre kommuner i højere grad vil bruge borgerbudgetter i fremtiden.
“Ja, det tror jeg bestemt. Men det er selvfølgelig op til politikerne og borgerne. Aarhus er allerede langt fremme, men jeg håber, der kommer mere ad den vej, for det er en enormt god idé,” siger Per Nikolaj Bukh.
Også rådmanden ser gerne flere borgerbudgetter i fremtiden:
“Der er et stort potentiale - også på kultur-, ældre- og børne- og ungeområdet.”