Bytte-bytte energi er måske på vej i Thorsø
Håber man kan nedsætte energiforbruget og sænke CO2-udledningen
I det politiske system kører i øjeblikket en ansøgning om penge til at undersøge et win-win-projekt i Thorsø.
Det handler om at bytte energiformer til gavn for alle parter.
Drøsbro Mejeri har et stort gasforbrug dels til opvarmning og varmt vand, men primært til produktion af damp til varmebehandling af mælken i deres osteproduktion.
500 tons kuldioxid
Såfremt det er teknisk muligt og økonomisk attraktivt kan hele eller dele det nuværende gasforbrug erstattes af biogas eller varme produceret på biogas leveret fra Thorsø Miljø og Biogas.
Såfremt hele naturgasforbruget kan erstattes kan udledningen af CO2 vil kunne reduceres med ca. 500 ton om året.
Samtidig vil der blive mulighed for at udnytte overskudsvarme fra bl.a. Mejeriets osteproduktion og køleanlæg til anvendelse i fjernvarmesystemet.
I forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme, vil der blive anlagt en fjernvarmeledning fra Drøsbro Mejeri via Thorsø Miljø og Biogas til Thorsø Kraftvarmeværk.
Den samlede udgift for udarbejdelse af projektet er 121.250 kr. Fjernvarmeværket har ansøgt om 50.000 kr.