Fortsæt til indhold

At være forældre eller ’Bedste’ til et præmaturt barn

Auning Bibliotek inviterer til foredrag og udveksling af erfaringer med for tidligt fødte børn

Samfund
Anette Bonde

Auning bibliotek starter efterårssæsonen med Præmaturcafe, der er for de forældre, som har født et barn mere end tre uger før termin, samt for bedsteforældrene. Præmaturcafeen er arrangeret i samarbejde mellem Norddjurs biblioteker og sundhedsplejen i Norddjurs.
Marianne Bach Danielsen fra Auning Bibliotek indleder med at fortæller om de tilbud, der findes på biblioteket og brugen af børnebiblioteket. Derefter vil PPR Psykolog Nadia Helkjær Lassen holde et kort oplæg om, hvordan man som bedsteforældre bedst kan støtte et præmaturt barn og dets forældre. Endelig kan deltagerne fortælle om netop den situation, de står i som forældre og bedsteforældre til et præmaturt barn.
Biblioteket serverer kaffe, te og frugt, og der er adgang til bibliotekets køkken, hvor der er elkedel og mikroovn.