Bedre end andre

Når vi sidder og ser Nyhederne og hører om voldtægtsforbrydere, selvmordsbombere eller krigsgale personer, der har gjort andre ondt, så bliver vi hurtigt ramt af en bølge af selvretfærdighed:
"Det der, det kunne jeg aldrig finde på!"
Eller når vi hører om en på arbejdspladsen, der har snydt og bedraget, så rammes vi nemt af samme selvretfærdighed:
"Godt jeg ikke er sådan!"
Det kan også være i meget mindre målestok, for vi mennesker er gode til at sammenligne os med andre, og der skal ikke så meget til, før vi føler os bedre end andre.
Men der er noget, vi har misforstået, hvis vores menneskeforståelse er, at der er nogen, der er skabt "bedre" end andre. Se, det mærkelige er, at hvis voldtægtsforbryderen eller bedrageren fra arbejdspladsen gik i sig selv og med bøjet hoved sagde:
"Gud, vær mig synder nådig!"
Så ville han blive ophøjet af Gud. Han ville blive gjort retfærdig i Guds øjne, for i accepten af egne fejl og synder bliver vi gennem tilgivelsen fejlfrie for Gud.
Det er faktisk ikke så nemt, for selvom Gud tilgiver og giver en ny chance, så ender vi oftest med at tænke, at vi er gode på grund af os selv. Og det er denne selvophøjelse og selvretfærdighed, der kan overtage os helt.
En af de gamle dyder er ydmyghed. Det er ikke så udbredt at ydmyge sig selv, men den kærlighed og de gaver Gud giver os, dem fortjener vi slet ikke – Gud giver os dem af ren nåde. Derfor nytter selvretfærdigheden ikke noget, for uanset hvor gode vi er, så er Gud langt større end det.
Så næste gang vi ser Nyhederne eller på arbejdspladsen falder i den grøft at sætte os selv højere end andre, så lad din bøn til Gud være:
"Kære Gud, jeg takker dig for din nåde, at du elsker mig på trods af, at jeg ikke er spor bedre end denne person."