“Hvem ved hvad dette er?”
Stemvad Mosebrugscenter søger hjælp til opklaring
Stenvad Mosebrugscenter modtager jævnligt ting, der har haft tilknytning til tørvebrug. Carsten Jensen, leder af mosebrugscentret, fortæller, at der lige nu er en tendens til mange foræringer, idet de arbejdere, der var i mosen, har nået den alder, hvor de går bort. Når familien så rydder op i boet, finder de ofte ting som har haft noget med mosebruget at gøre, idet rigtig mange personer har haft arbejde på stedet.
Søger svar på to effekter
Det er man meget glad for på centret, men lige nu står man med to effekter, som man ikke kan finde ud af, hvad har været anvendt til.
“Så derfor prøver vi at søge bredere hjælp på denne måde .så tingene kan blive udstillet med den rigtige omtale.”
Den ene effekt har muligvis haft noget med Gjerrildbanen at gøre, mener Carsten Jensen, og den anden skulle være brugt i mosen.
Man kan kontakte Carsten Jensen på Stenvad Mosebrugscenter, enten telefonisk, pr. mail eller ved personlig henvendelse. Centret har åbent alle ugens dage fra 10 til 16.