"Søbadet er nærmest et modsvar til den eksisterende kultur"

En kollega til Birgitte Possing var årsag til, at hun meldte sig ind i Charlottenlund Søbad tilbage i starten af 1990'erne.
"Jeg spurgte, hvorfor hun altid var så morgenfrisk. Hun svarede, at hun var medlem af Søbadet og tog en dukkert i havet hver morgen", siger Birgitte Possing.
I dag er morgendukkerten kl. 7 blevet et helligt ritual for Birgitte Possing, der glæder sig til at møde dagen med havluft, vand og lys.
"Lyset er næsten altid forskelligt afhængigt af, om det er mørkt, sne, solskin og tåge. Hvert vejr kan have mange farver. Det er et kick på flere niveauer, der både giver luft under huden, men også til humøret, hvor bekymringer og stress bliver skubbet væk", fortæller hun.
Vi sidder på Søbadets fællesbad, hvor vi har taget plads på to grønne stole udlånt af bademesteren. Det er torsdag formiddag, og vi er omringet af børn, unge, voksne og gamle. Nogle læser, andre sludrer lavmælt, mens de fleste kigger med et blødt blik ud over Øresund.
"Har du din mobil på lydløs", spørger Birgitte Possing.
Jeg nikker.
"Søbadet er et fristed både fysisk og mentalt, hvor der skal være ro, derfor skal mobiler være lagt væk", siger hun.
Siden 1985 har Charlottenlund Søbad, som i år fejrer sit 30 års jubilæum, været en privat forening, der driver Gentofte Kommunes anlæg. Og stedet er som en tidslomme, hvor de kønsopdelte områder stadig eksisterer som dengang, den helt gamle badeanstalt åbnede i 1901.
"Herre- og damebad skaber frihed, hvor mand og kvinde kan smide tøjet uden tanke på, om maven hænger eller gøre sig til over for det modsatte køn".
Og behovet for et fristed er kun steget de seneste 10 år ifølge Birgitte Possing, der kan tælle 97 aktive søbade langs de danske kyster.
"Søbadet er nærmest et modsvar til den eksisterende kultur, hvor vi lever med et enormt pres - både arbejdsmæssigt og socialt. Selv i vores fritid skal vi være aktive. Her kan vi reelt tage en pause og koble fra", siger hun.

3.000 holdninger

For fem år siden blev Birgitte Possing spurgt, om hun ville overtage posten som formand i den private forening.
"Hvis jeg havde vidst, hvor meget arbejde der lå i det, havde jeg tøvet", griner Birgitte Possing, som udover den ulønnede stilling som formand er professor, dr.phil. ved Rigsarkivet og medlem af bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond.
For driften af Søbadet kræver megen tid. Udover konstant vedligeholdelse, 30.000 besøgende på en god sommer, har foreningen 3.000 medlemmer, som har ligeså mange holdninger og meninger.
Hvor foreningen tidligere havde arbejdsweekender for medlemmer, der entusiastisk mødte op for at skure og reparere, kræver medlemmerne i dag service.
"Som konsekvens ansatte vi for et par år siden en serviceansvarlig og har fast personale på vedligehold", siger Birgitte Possing.

En lukket klub

Selvom tiderne skifter, holder Søbadets fast i mange af sine gamle traditioner.
"Der er sket en ændring i samfundskulturen, som er blevet mere eventpræget, hvilket vi kan høre på vores møder. Her kommer forslag til Søbadet om åbning af en café, landgangsbroer til roere og yogahold. Men Søbadet skal ikke være en banegård med aktiviteter, som kan findes andre steder, men et sted med fred og ro. Det er medlemmerne heldigvis stadig enige om", siger hun.
Søbadet blev grundlagt i 1901 som et sted for de, der ikke havde råd til at rejse til badehoteller. Selvom Charlottenlund Søbad i dag ligger i en velhavende kommune, har det stadig medlemmer og en lang venteliste med borgere fra hele Storkøbenhavn.
Søbadet danner ifølge Birgitte Possing rammen for folk fra forskellige sociale lag, der her møder hinanden på neutral grund.
"Der er personer, som jeg først efter flere års nik har fundet ud af, hvad hedder og hvor bor. Folk møder hinanden på tværs af miljøer og knytter venskaber hen over rang og stand - fra direktører til skolelærere", siger hun og fortsætter:
"Hvis vi sammenligner med Helgoland på Amager, er der tale om andre sociale grupper i den her velhavende kommune. Men på Søbadet holder vi fast i en mangfoldig rekruttering af medlemmer. Derfor kan folk heller ikke arve deres forældres medlemskab. Den slags hører ikke hjemme i forenings-Danmark. Det er jo kun Kongehusets medlemmer, der arver positioner i lukkede klubber", siger hun og afviser kritikken om, at Søbadet er en lukket klub.
"Tværtimod. Vi digitaliserede vores system for at sikre, at det er medlemmer, der bliver lukket ind. Ikke venners venner. Det har givet plads til mange nye, og samtidig står folk ikke så længe på ventelisten Der er åbenhed, og vi lukker 2-300 nye medlemmer ind om året", siger formanden.
På trods af 1.200 personer på ventelisten har foreningen ingen planer om at udvide.
"For det første ville det være et alt for stort arbejde for en forening, der er drevet af en frivillig og ulønnet bestyrelse. For det andet er der grænser for, hvor mange medlemmer anlæggets kapacitet kan klare. For det tredje er vi ikke imperiebyggere. Hverken jeg eller resten af den siddende bestyrelse".