Fortsæt til indhold

Maskeret røver truede med pistol

Samfund
Grethe Bo Madsen

Dagli Brugsen på Billundvej 35 i Ny Nørup blev fredag aften 14. august udsat for et røveri, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi. Klokken 18.42 kom en maskeret mand ind i butikken, hvor han truede to mandlige ansatte med en sort pistol til at udlevere kassebeholdningen. Udbyttet lagde han i en medbragt gul Netto-pose, hvorefter han løb fra stedet i østlig retning.
Manden beskrives som 180 cemtimeter høj og almindelig af bygning og talte dansk med jysk accent. Han var iført en sort hættetrøje med lynlås, hvor der var et rundt rødt mærke på begge ærmer, sort bukser med hvid skrift på venstre ben. Han havde maskeret ansigtet med et tørklæde.
Selvom politiet havde en hundepatrulje lige i nærheden, lyskkedes det ikke at finde manden. Politiet opfordrer folk, der måske har set noget eller kender til sagen til at kontakte dem på 114.