Flygtninge får ikke råd til at bo i Hørsholm
Regeringens ændringer i integrationsydelsen ser ud til at blive en stor udfordring for Hørsholm Kommune
Hørsholm Kommune skal tænke nyt for at skaffe boliger til de flygtninge, som kommunen er blevet tildelt.
Regeringens planer om at nedsætte flygtningenes integrationsydelse til et niveau, der svarer til studerendes SU, betyder blandt andet, at Hørsholms flygtninge vil få svært ved at betale de høje boligudgifter, der er i en kommune som Hørsholm.
“Vi må genoverveje vores strategi, fordi forudsætningerne ser ud til at ændre sig. Det dur jo ikke, hvis folk ikke kan leve et værdigt liv,” siger Annette Wiencken (V), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse og formand for det særlige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalget), som skal bistå kommunalbestyrelsen med at finde boliger til kommunens flygtninge.
Hun hentyder til, at flygtninge med den foreslåede nye lave ydelse ikke får råd til at betale særlig meget i husleje. Derfor skal blandt andet tanken om at opkøbe ejendomme for at få plads til flygtninge genovervejes.
“Vi har jo overvejet at købe en ejendom her og der. Men det skal vi da tænke grundigt igennem igen i en kommune som vores, hvor huspriser og -leje er høje,” fastslår Annette Wiencken over for Ugebladet.
Hun afviser ikke, at der i det ligger en kritik af de forslag, som hendes eget parti Venstre har lagt frem.
“Altså, man skal jo tænke på flere ting i denne sammenhæng. Vi er som kommune bundet af nogle forpligtelser over for vores flygtninge i tre år. Det betyder blandt andet, at det eksempelvis ikke giver mening at skaffe bolig et billigere sted langt fra kommunen. En løsning kunne være at løsne op for nogle af de bindinger. Ellers risikerer man en skævvridning i vilkårene for kommunerne,” mener Wiencken.
“Vi kan jo så håbe, at vi får færre flygtninge til Hørsholm,” tilføjer hun og nævner 10-15 om året som et antal, en kommune af Hørsholms størrelse kan håndtere.