Ung mand havde ulovlige våben
Lotte Gyldenvang
En 21-årig mand fra Flemming gik rundt ved en landejendom på Bækkeskovvej ved Store Dalby med sit jagtgevær mandag aften ved 23-tiden.
"Vi bliver kontaktet af den unges mands forældre, der bor på landejendommen, fordi de er bekymrede for, at den unge mand gør skade på sig selv. Da vi kommer frem viser det sig, at han har et våbenskab i stalden på ejendommen, hvori der er en peberspray, nogle kasteknive, et jagtgevær samt et andet gevær, der ikke er samlet og nogle patroner. Den unge mand har dog ingen våbentilladelse, så vi sigtede ham for ulovlig våbenbesiddelse og tog ham i vores varetægt, da der er tale om en psykisk uligevægtig person," siger Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.