Fortsæt til indhold

Livredderne er tilbage i weekenden

Det varme vejr gør, at bl.a. strandene i Hundested og Liseleje vil være bemandet med livredder lørdag 22/8 og søndag 23/8

Samfund
Arkiv

Godt nyt til de lokale vandhunde i Nordsjælland:
På grund af det varme vejr vender livredderne fra Nordkystens Livredningstjeneste tilbage og åbner livredderposterne igen på seks strande i weekenden den 22.-23. august, oplyser tjenesten i en mail.
Blandt de strande, som holder ekstraordinært åbent med livreddere, er Hundested og Liseleje i Halsnæs Kommune.
Også strandene Tisvildeleje, Dronningemølle, Hornbæk og Espergærde får ekstra livreddere på de to dage.
Åbningstiden af livreddertjenesten på strandene er kl. 10-18 både lørdag og søndag.
Sæsonen sluttede ellers sidste søndag den 16. august på alle poster fra Hundested til Helsingør, men den varme sensommer gør altså, at Nordkystens Livredningstjeneste "forlænger livet" på sæsonen med en uge.

jent@lokalavisen.dk