Få øje på skovens guld

Sensommer og efterår er svampetid, og er man heldig på sin tur i skoven, så støder man måske på kantarellen, som også kaldes skovens guld. Og ikke uden grund. Med sin æggeblommegule farve og helt vidunderlige smag er det som at finde guld, når man pludselig står i en heksering af kantareller.
"Vi beder dig ikke om at afsløre dit hemmelige kantarelsted. Men tag et billede, pluk dine svampe og gå nogle hundrede meter væk, og så kan du registrere dem med app'en 'NaturTjek' uden at afsløre dit sted. Din registrering er et vigtigt indspark til forskning, der skal sige noget generelt om tilstanden i den danske natur," siger Simon Leed Krøs, projektleder i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Kantareller i hele landet

De vestjyske plantager er rige på kantareller, men de kan findes over hele landet. Kantareller vokser, hvor der er bøgetræer, egetræer eller birketræer og på heden, hvis der står fyrretræer i nærheden. De kan derfor findes både i løvskov og nåleskov og på kanten af birkemoser. Efter meget regn kan man allerede i juli se de små gyldne, hvælvede hatte titte frem. Der er flest i august, men man kan finde dem helt frem til november.

Registrér dem

Sådan gør du:
Download app'en 'NaturTjek' i iTunes eller Google Play eller registrér kantareller online på www.biodiversitet.nu.
Så er du klar til at tage på svampetur i skoven og registrere kantareller.

FAKTA
Om Kantareller:
Kantareller kan blive op til 10 cm i diameter og mellem 3 og 10 cm høje. I starten ser man dem som små gyldne, hvælvede hatte i skovbunden. Men snart får de form som en tragt med en bølget kant. Lamellerne løber langt ned af stokken, og der er ikke en skarp overgang mellem hat og stok, som på andre svampe. Kantareller er faste i kødet og har en æggeblommegul farve. Svampen har en skarp smag i rå form, som holder snegle og orme lidt væk. Derfor er det let at finde flotte, ubeskadigede eksemplarer. Og stegt på panden er kantareller en af vores allerbedste spisesvampe.
Om projektet:
Den gratis app NaturTjek skal tilvejebringe datagrundlaget i forskningsprojektet Biodiversitet Nu, som frem til 2020 skal skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten i Danmark har det, og – helt centralt – inddrage befolkningen i indsamling af data. Målet er 150.000 registreringer årligt. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN), Københavns Universitet og Aarhus Universitet. På www.biodiversitet.nu kan du læse mere om projektet, som er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.