Fortsæt til indhold

Skødstrup Fodboldskole med succes og vokseværk

I år har der været 178 børn samlet på grønsværen i nordbyen

Samfund
Camilla Olesen

Fodboldskolen i Skødstrup SF er populær, og der var udsolgt i løbet af et kvarter til skolen, der fandt sted i uge 32. Her var 178 børn samt 25 trænere samlet i Skødstrup, hvor der blev spillet på fodboldbanerne i Studstrup og ved klubhuset.
Det er niende gang, at der er fodboldskole der, og gennem de seneste seks år har Skødstrup SF selv stået for konceptet, oplyser fodboldskolen i en mail til Lokalavisen.
Fodboldskolens formål er at give børnene i Skødstrup og opland en glæde ved at spille bold, men den er også lavet, så børnene møder hinanden på tværs af alder og køn.
“Konceptet er klar - det skal være sjovt at spille fodbold. Derfor arrangerer vi hvert år fodboldskole - både for at styrke glæden ved fodbold, men i særlig grad også for at styrke sammenholdet og klubånden,” siger Nicolai Bang Rasmussen, leder af fodboldskolen i mailen til avisen.
Han fortæller, at der er stor opbakning fra forældre, erhvervsdrivende og sponsorer hver tåår.
Næste år har fodboldskolen ti års jubilæum, og her stræber man efter, at der kan være 220 børn med til årets fodboldskole.