Fortsæt til indhold

Musik, røverhistorier og ansigtsmaling på Jernlageret

Samfund
Arkiv

Jernlageret på havnen i Horsens takker af for en lang sommer med årets sidste arrangement. På lørdag den 22. august mellem klokken 12 og 16 er der sensommerhygge med en række aktiviteter for store og små.
Den lokale musiker Anders Boysen underholder børn og barnlige sjæle med sange og røverhistorier. Cirkusvognen holder klar, hvor der er ansigtsmaling og kreativt værksted for de mindste, der for eksempel kan lave sørøverskibe af vinpropper. Klokken 12 er der fernisering med den lokale kunsner Phuc Van Dang, der har udsmykket murene på Jernlageret.
Om eftermiddagen er der danseoptræden og håndbold på beachbanerne, og Østjysk Klatreklub kigger forbi og giver tips og tricks på klatrecontaineren.
Lørdag er der sidste åbningsdag på børnekunstskibet M/S Bibiana.
Om eftermiddagen sluttes der af med live musik. Du kan læse mere om Jernlageret og finde hele dagens program på facebook.com/jernlageret.