Fortsæt til indhold

Erhvervsuddannelser til alle

Reformer på erhvervsuddannelsesområdet har været italesat længe, men her i august skal de udmøntes på landets erhvervsskoler. På Køge Handelsskole er der stadig gode erhvervsuddannelser til alle, der vil arbejde inden for det merkantile felt fx med handel

Samfund
Arkiv

UDDANNELSE - Ændringer og overgange skaber tit forvirring og tvivl. Og det gør sig i højt grad også gældende her ved indførslen af reformen på erhvervsuddannelsesområdet, siger Køge Handelsskoles direktør Tim Christensen.
Ligesom hos landets øvrige udbydere af erhvervsuddannelser oplever vi, at eleverne – både de unge og de voksne – til erhvervsuddannelserne finder det nye system uklart. De gamle betegnelser "HG" og "Merkantil" er nu borte, og i stedet skal begreber som "EUX", "EUD" og "EUV" ind i det daglige sprogbrug ude ved middagsbordene og på arbejdspladserne. I fremtiden er det de betegnelser, der skal knyttes til det at blive faglært til erhvervslivet. Dommen er klar – uddannelse er vejen frem. Også os, der allerede har uddannelsespapirer, skal uddannes hele livet – vi taler livslang læring, siger Tim Christensen.

Hvor skal du hen?

- På Køge Handelsskole har vi fortsat de gode erhvervsuddannelser til alle – nu er de blot pakket anderledes ind. EUX Business og EUD Business til de unge og til dem, der har prøvet lidt af hvert - og vi har EUV til de voksne over 25 år, som med en realkompetencevurdering - i de fleste tilfælde - ville kunne skære noget af uddannelsens varighed, siger Tim Christensen. sl