Fortsæt til indhold

Skjød Tidende skal have ny redaktion

En ny redaktion skal findes, før året slutter. Der er nemlig 20 års jubilæum.

Samfund
Erling Baastrup

Efter en mangeårig frivillig indsats som redaktion for Skjød Tidende har Bjarne Andersen og Mette Fiil fra Skjød besluttet at videregive tøjlerne til en ny redaktion, når november-nummeret er færdigredigeret og på gaden. De to blev hædret ved byfesten forrige lørdag, hvor Hanne Wind Larsen fra Landsbyrådet og Skjød Forsamlingshus takkede dem for deres store energiske arbejde med at udvikle den lokale kvartals-avis, som har uvurderlig betydning for sammenhængskraften og fællesskabet i den lille landsby.

Skjød Tidende bliver som papirudgave omdelt 4 gange om året til 220 husstande i Skjød og nærmeste omegn. Desuden modtager en del tidligere skjødsere og andre med interesse for Skjød avisen på mail. Bjarne Andersen fortsætter som web-master på nettet. En ny redaktion fra 1. januar 2016, hvor Skjød Tidende kan fejre 20 års jubilæum!