Bubber skyder det gode cykelløb i gang
SOS Børnebyerne arrangerer igen i år cykelløb for hele familien. Overskuddet går til børn i Nepal
Du kan trampe i pedalerne og samtidig støtte et godt formål. Den 6. september arrangerer SOS Børnebyerne et cykelløb for hele familien, hvor overskuddet går til organisationens børnebyer i Nepal. Løbet er efterhånden en fast tradition, men i år er der en lille ændring. Ruten plejer at gå igennem Dyrehaven, men i år bliver løbet en tur rundt om det store grønne område. Der er to ruter, én på 17 km og én på 25 km. Alle børn får en medalje. Der er start ved Bakkens parkeringsplads kl. 11, hvor Bubber skyder løbet i gang. Arrangørerne håber at skrabe op mod 100.000 kr. sammen. Pengene går til at støtte børn, der har mistet deres forældre, i Nepal. Du kan læse mere om løbet, og du kan tilmelde dig allerede nu på www.familiecykelløbet.dk.