Lærere skal ledes og udvikles - det er ikke oldnordisk

Horsens har ligesom resten af Danmark fået en ny folkeskolereform. De nationale og lokale ambitioner i reformen stiller store krav til eleven, læreren og lederen, idet alle tre skal blive dygtigere. I den forbindelse har Langmarkskolens ledelse taget initiativ til at mødes tre gange om året med lærerne med henblik på at udvikle læreren. SF'eren Paw Amdisen betegnede det fornylig som oldnordisk ledelsesstil. Jeg vil snarere kalde det for nyhorsensiansk ledelsesstil. Jeg skal ikke vurdere, om Langmarkskolen har fundet den rette metode, men jeg mener, det er fornuftigt, de tager deres ledelsesansvar alvorligt.
Folkeskoleloven er faktisk ret tydelig i forhold til, hvad der er en skoleleders opgave. Loven lyder: § 2. Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet. Hvis man som leder er ansvarlig for kvaliteten, og bliver holdt ansvarlig for det, så skal man også have mulighed for at lede.
Jeg forstår godt, at nogle lærere synes, at det er en stor mundfuld at sluge, men jeg mener, det er den rette vej frem. De lærere, jeg mødte i Canada, fortalte, at pædagogisk supervision fungerede rigtig godt og var med til at udvikle dem fagligt. Lige op til supervisionen var man en del nervøs, men efterfølgende havde man fået et fagligt blåstempel. Det handler ikke om at identificere og udstille, hvem der skal ud, men i stedet hvem der skal udvikles. En skoleleder i Canada fortalte mig, at gennem de ti år han havde brugt pædagogisk supervision, så var der kun én lærer, det ikke var lykkedes ham at udvikle, og hvor konsekvensen var en fyring. Det er vel også fair nok – det er for pokker vores børn, det handler om.
Ledelsen på vores folkeskoler skal i endnu højere grad tage sig af pædagogisk ledelse og dermed følge op på, om den undervisning, der foregår i klasselokalerne, er god nok. For tro det eller la' vær': Ligesom der findes dårlige elektrikere, kørende sælgere, konsulenter og politikere, ja så findes der også dårlige lærere. Dem skal vi hjælpe til at blive bedre, og det har ledelsen min fulde opbakning til at hjælpe dem med. Modsat Paw Amdisen, så mener jeg ikke, at man skal parkere den enkelte lærer i klasselokalet, og så er det ellers op til vedkommende selv, hvordan han vil løse sit arbejde indenfor lovens rammer. Sådan fungerer det heller ikke andre steder. Tværtimod mener jeg, at lærerne skal hjælpes til hele tiden at udvikle sig og til at blive endnu dygtigere, end de er i dag.
Det stiller også store krav til ledelsen. Det er ikke alle skoleledere, der er de bedste lærere, og dermed er i stand til at foretage pædagogisk supervision. Derfor har ledelsen også brug for dygtige læringskonsulenter til at hjælpe med at inspirere deres kollegaer.
Lad mig slutte af med at sige, at vi har rigtig mange dygtige lærere i Horsens Kommune. Men vi har selvfølgelig også en mindre gruppe, der virkelig har behov for at rykke sig, og det skal ledelsen hjælpe dem med. Fælles for dem alle er, at man altid kan blive bedre og lære nye metoder og teknikker. I sidste ende handler det om vores børn, og om at gøre dem klar til at blive aktive medborgere i morgendagens velfærdssamfund.