197 hold spiller i Hinnerup på lørdag
Kian Johansen
Over 800 spillere og derudover forældre og tilskuere tager til Jyske 3 Bold på lørdag 22. august på HOG's baner ved Haldum-Hinnerup Skolen. DBU-stævnet er for spillere op til U10 og er en af de største stævner af sin slags i Danmark. Det er fjerde gang, at HOG er med til at arrangere stævnet og klubben stiller med omkring 60 frivillige til at afvikle de mange hundrede kampe, fortæller Magnus Nielsen fra HOG.