Fortsæt til indhold

Fed ungdomsfest på stranden i Ry

Samfund
Erland Rasmussen

“En festlig dag for de unge i Ry med livemusik, DJ, beachvolley, sumodragter og sæbebobler.”
Sådan lyder det fra Juliane Kethmer, der er projektkoordinator for Ungdomsrådet og medlem af Kultursjakket.
Hun henviser til festen i lørdags, da Skanderborg Ungdomsråds event, Beach Party on Tour, gæstede Knudhule Strand.
”Arrangementet blev en stor succes, og vi var rigtig glade for at se så mange unge samlet. Vi fik positive tilbagemeldinger og har endda fået nogle nye medlemmer af Skanderborg Ungdomsråd. Det var også et formålene med arrangementet, nemlig at forøge de unges kendskab til Skanderborg Ungdomsråd,” fortæller Juliane Kethmer.
Skanderborg Ungdomsråd holder et tilsvarende arrangement lørdag 5. September i Skanderborg bypark, hvor der bliver fest for de unge i byen.
Mere om festen i Byparken på Skanderborg Ungdomsråds Facebook-side.