Fortsæt til indhold

Otte-årig dreng fra Vinding har fået gaver af DBU som tak for fairplay

Samfund
Arkiv

Anton Hassinggaard Pedersen på otte år spiller fodbold hos Vinding SF, og i foråret blev han kendt på de sociale medier for noget så håndgribeligt som at binde snørrebånd.
Det var dog ikke sine egne snørrebånd, Anton bandt, men i stedet hjalp han en modstander, nemlig Mads fra Skibet IF, og den gestus blev fotograferet af en tilskuer.
Og det billede og historien gik landet rundt på de sociale medier.
Anton har nu, ifølge et opslag hos Vinding SF, modtaget landsholdsspilleren hos FC Midtjylland, Jakob Poulsens, landholdstrøje med autograf samt et Fair Play håndklæde for sin gestus med at hjælpe Mads midt i kampens hede.
Det er Fair Play udvalget i DBU, som står bag erkendtligheden for Antons lille, men store, gestus under et stævne i Vinding i bededagsferien.