Fire gange sigtelser på stribe
Erland Rasmussen
pågrebet Politiet pågreb en påvirket bilist med narko i blodet mandag eftermiddag 31. august. Det skete på Gl. Ryvej, Adslev ved Hørning. Først og fremmest var pågældende under mistanke for at føre køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer. Vedkommende blev testet positiv, og der faldt promte en sigtelse for forholdet. Kørsel i nakopåvirket tilstand ender altid med bødeforlæg og ubetinget frakendelse af kørekortet. Dernæst fandt betjentene personen i besiddelse af 0,3 gram hash, ligesom der blev fundet rester af kokain. Det gav to sigtelser for besiddelse. Endelig fandt politiet en låsbar foldekniv på 8 centimeter. Den gav en sigtelse for overtrædelse af våbenloven, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.