Kæmpefluen Harald
Den er brutal som larve, men sød som flue - selvom den er kæmpe
Her har du Kæmpefluen Harald. Ja, det hedder den!
En dag fik jeg øje på en stor humlebi, der sad på en blåhat. “Men det var da en besynderlig humlebi! Hov! Den har jo kun to vinger, og en humlebi har fire!” Altså er det ikke en humlebi, men hvad i alverden var det så?
Vel hjemme ved insektbogen fandt jeg ud af, at jeg havde fotograferet Kæmpefluen Harald!
Den havde jeg aldrig hørt om før. Navnet har den efter den første direktør for Naturhistorisk Museum i Århus, Harald Thamdrup.
En af museets medarbejdere syntes, der var en vis lighed mellem direktøren og fluen: De var begge store og ikke til at komme uden om. Navnet vandt hævd og er nu det officielle danske navn.
På latin hedder den Tachina Grossa - og grossa betyder stor, tyk, stærk. Og stor er den - op mod to centimeter.
Som en flue hører Harald til de tovingede insekter. Insekter har normalt fire vinger, men hos de tovingede er det bagerste par vinger blevet til små svingkøller. De snurrer rundt, når fluen flyver og hjælper den til at holde balancen i luften.
Harald er en rolig, fredsommelig flue, som ikke irriterer os som så mange andre flue. Den summer fra blomst til blomst og tager for sig af nektar og pollen.
Men den har ikke altid været en hyggelig fætter. Harald har en barsk fortid, idet dens mor har lagt den som æg inde i en levende natsværmerlarve.
Harald er en snylteflue, og den har ædt larven op inde fra, og spist videre indtil den på et tidspunkt har forpuppet sig for dermed at forvandle sig fra grumme Harald til hyggelige Harald.
Man ser mest Kæmpefluen Harald i juli og august.
Følg også årets gang på Facebook og få inspiration til ture ud i naturen: Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia.