Fortsæt til indhold

Thulesen Dahl og DF smadrer Lars Løkke og Venstre

Samfund
Af Kim Belmark

Kristian Thulesen er konge af Jylland. Næsten. Med 25 procent af stemmerne optalt klokken 21.40 står dansk Folkeparti til et kanonvalg og bliver større end Venstre.
"Det er vildere, end vi havde forestllet os, og det er jeg dybt taknemmelig for," siger DF-formanden Kristian Thulesen Dahl, der for første gang står i spidsen for Dansk Folkeparti ved et valg - og med åbenlys stor succes.
Men betyder det, at DF går med i en blå regering, hvis det, der lige nu tegner til flertal til blå blok, bliver en realitet, når stemmerne er endeligt optalt?
"Vi er ikke angste for at gå i regering, hvis vi får den nødvendige indflydelse. Men om vi eventuelt går i regering eller ej - det afhænger af, hvor og hvordan vi får mest indflydelse," siger Kristian Thulesen Dahl.