Japansk delegation trak guld hjem fra Fredensborg Kommune

”Jeg er en 42-er-generation – det vil sige, at jeg kom til verden under 2. verdenskrig. Her blev der født rigtig mange børn – der var jo krig, så man kunne jo lige så godt gå i seng.”
Der falder en latter, da Jette Ankerstjernes introduktion om IT-seniorerne i Fredensborg bliver oversat for de fem japanske gæster af tolken Kazuko Mayer, der bor i Hillerød. Men der bliver også nikket med hovederne; gæsterne ved tilsyneladende godt, at Jette Ankerstjerne er på vej til en pointe om en samfundsmæssig udfordring, som Danmark og Japan deler:
”Efter krigen blev der født endnu flere børn – men da kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, begyndte de at få færre børn. I dag betyder det, at der er få unge til rigtig mange ældre.”
Fredensborg Kommune fik onsdag og torsdag den 19. og 20. august besøg af en delegation af japanske forskere, der på vegne af International Longetivity Center – Japan (ILC) og social- og sundhedsministerierne i Japan skulle indsamle viden om, hvordan frivillighed fungerer i Danmark.
Gruppens fokus er, som navnet ILC også antyder, på den ældre generation og hvad man kan gøre for, at den ældre generation kan bo hjemme så længe som muligt – og det var hovedårsagen til, at valget faldt på Fredensborg Kommune som ét ud af tre steder i Danmark, delegationen besøgte.
”Som koordinator for gruppen opdagede jeg, hvor utroligt bred en vifte af aktiviteter, Ældre Sagen i Fredensborg har – det er meget imponerende, så det måtte være her,” fortæller Kazuko Mayer.

Guld kræver ikke oversættelse

Mens sprogforskellene – og ikke mindst vigtigheden af at få alle detaljer på plads – satte sine krav til oversætter Kazuko Mayer, var der ingen kulturelle kløfter i forståelsen af, hvad frivillige kræfter kan bidrage med til et samfund.
Der blev nikket, smilet, leende og flere gange klappet, da de mange erfaringer og personlige historier fra både Ældre Sagens Frivilligcenter Fredensborgs aktiviteter blev delt. Et af de oplæg, der syntes at gøre stort menneskeligt indtryk, var Mette Marie Brobys – der i maj tiltrådte som daglig leder af Selvhjælp Fredensborg, hvor hun tidligere selv har fået støtte til at tackle stress.
Også de personlige beretninger fra Ældre Sagen i Fredensborg syntes at gøre et stort indtryk; her blev beskrivelsen 'guld' brugt flere gange. Om Bjarne, der både lægger frivillige timer som besøgsven, demensaflaster og cykelpilot. Om Elin Garde, der er formand for og opstarter af vågetjenesten. Og om besøgsvennen Lisette, der har sin vante gang som besøgsven for 85-årige Rita.
”Lisette er guld værd for mig. Jeg har så stor kærlighed til Lisette,” fortalte Rita.
Den japanske delegation kvitterede med latter og anerkendende nik; og Taeko Nakajima fra delegationen med et smil gemt bag sine samlede håndflader, som i en lille bøn eller hilsen, efterfulgt af hurtige klik på computeren.

Et maraton af info

Delegationens to dage i Fredensborg Kommune virkede udefra som et maraton af information – et møde planlagt til to timer krøb op på fire, ikke mindst på grund af de mange opfølgende spørgsmål fra delegationen.
Et af forskernes fokuspunkter var den måden, frivilligt arbejde er organiseret på i Danmark.
”I Japan er der mange ældre, men staten mangler penge. Derfor bruger man frivillige som egentlig arbejdskraft, og det mener vi, er forkert,” sagde Shinichi Oogami, der er projektleder ved ILC.
Yoko Matsuoka, der har studeret dansk ældrepleje i over 15 år, supplerede:
”I japen er det en udfordring at skabe et lignende samarbejde mellem frivillige og f.eks. kommunen. Her er der en bottom-up-tendens – det frivillige arbejde opstår nedefra, mens man i Japan har en top-down-effekt, hvor man bruger de frivillige som arbejdskraft i stedet for at være samarbejdspartnere.”