Fortsæt til indhold

Firma vil sælge varme til landsbyer med ny service

Abonnement på alternativ varmeløsning med varmepumper

Samfund
Erland Rasmussen

Landsbyerne skal have billigere og mere bæredygtige opvarmningsalternativer, når der ikke er adgang til fjernvarme.
Det mener firmaet Best Green, som også peger på, at varmeforsyningen er et vigtigt indsatsområde i forhold til at gøre det mere attraktivt at bo i de mindre landsbysamfund.

Varmeservice

Best Green tilbyder en varmeløsning til private familier uden adgang til fjernvarme.
Firmaet har specialiseret sig i at operere med varmeservice. Det vil sige, at firmaet køber, installerer og vedligeholder en varmepumpe ved kundernes huse.
Til gengæld betaler husejerne en fast, lav varmepris og et årligt serviceabonnement.
En lignende løsning er installeret på den nye, kommunale landsbyskole i Hylke. Her kan skolen se frem til at spare over 15 procent på varmeregningen og samtidig nedbringe deres CO2-udslip med 70 procent, oplyser Best Green.
Ifølge firmaets beregninger kan en familie med et årligt olieforbrug på 3.300 liter forvente at spare 10.000 kroner årligt på varmeregningen ved at skifte oliefyret ud med en varmepumpe.

Infomøde i forsamlingshus

På et informationsmøde i forsamlingshuset i Hylke bliver der mulighed for at høre nærmere om den alternative varmeløsning.
En tekniker fra Best Green vil samtidig stå klar til at beregne, hvor meget man kan forvente at spare på varmeregningen.
Hylke Forsamlingshus 27. august kl. 19.30 til 21.00.