"Jeg kom tilbage som et andet menneske"

Følelsen af at have gennemført er stadig helt vild, men samtidig er det kun langsomt ved at gå op for 49-årige Nenia Zenana fra Hørsholm, at hun nåede i mål og klarede udfordringen.
Danmark Rundt i havkajak. 1200 km alene på havet. Over 42 dage.
Hun er den første kvinde, der har klaret det alene. Otte kajakroere gjorde i sommer forsøget, men kun Nenia kom hele vejen rundt på den officielle rute. Med start den 22. juni fra Vadehavet, op langs den jyske vestkyst, rundt om Skagen og ned til Djursland, kryds over til Sjællands Odde, nord om Sjælland, forbi København, Møn, Lolland og Falster, over Storebælt og syd om Fyn, videre til Als og i mål i Flensborg Fjord den 2. august.
En stor bedrift. Men det var langt fra kun fysisk, at det var en strabadserende tur at ro rundt om Danmark. På det mentale plan rykkede det rundt på den 49-årige kvinde, der nu føler, at hun er kommet tilbage som et andet menneske og med en helt anden forståelse af livet.
"Der sker noget, når du er meget langt fra land og fra andre mennesker. Når du kun er dig selv - og alene i mange dage. Du bliver ret lille ude på havet mellem de store skibe og naturen. Men det satte tingene i perspektiv. Jeg forstod pludselig, hvor privilegeret et menneske, jeg er. Og med det liv jeg har fået og de mennesker omkring mig, som jeg elsker. Alt andet er jo bare krusninger på overfladen," fortæller Nenia.

Lærte nuet og blive stolt

Selv om det typisk ikke er noget, man siger højt, så var der et par afgørende ting, hun fik lært undervejs.
"Jeg nåede at lære at blive stolt af mig selv".
Men en anden vigtig og altafgørende lære har været at kunne stoppe med at bekymre sig og ikke tænke på 'åh nej, hvad nu, hvis...'.
"Vi lever et liv, hvor vi bekymrer os, frygter noget eller fortryder. Vi lever ikke i nuet. Det var Anders Matthesen, der engang sagde, at vi lever enten i fortiden, hvor vi fortryder noget, eller i fremtiden, hvor vi bekymrer os og frygter noget," forklarer Nenia.
"Turen har lært mig, at livet er lige nu og her. At kigge mig omkring og tænke, at det er fint nu. Det er alt, hvad du behøver. Ikke kun se frem og tænke på, hvad der kan ske. Nu tænker jeg 'klap kebaben', for det er fint her, hvor jeg er, og det i morgen kan du alligevel ikke gøre noget ved," fortsætter hun.

Tog først fart i 2013

Vi skal blot tilbage til 27. april 2013, hvor Nenia Zenana første gang satte sig i en havkajak.
Til daglig underviser hun i klaver og musikvidenskab på Københavns Universitet og er dirigent for 'Akademisk Orkester og Kor'. Her havde hun arrangeret koncerter over temaet 'at slutte fred' - og kendte herfra sin senere romakker Niels, der er aktiv i Rungsted Kajakklub.
"Han fortalte, at han sluttede fred, når han lå i kajakken ude på havet. Jeg husker, at han sagde, at derude er det svært ikke at være til stede i nuet. For der er kun nuet. Da tænkte jeg, at det SKAL jeg prøve. Jeg har også altid haft brug for at slutte fred. Komme overens med den, jeg er, og de indre dæmoner," siger Nenia.

Kajakkens redning

Tre uger efter satte hun første gang bagdelen i en kajak og fra første sekund var hun solgt. Faktisk så meget, at hun roede 2.000 km på otte måneder og blev nummer to kajakklubbens ro-statistik for det år.
Samtidig lånte hun Erik B. Jørgensens bog "Danmark Rundt i kajak - vinter" og var kun nået til side 26, da hun vidste, at det skulle hun prøve.
"Det var flere ting, der tændte mig. Dels at kaste mig ud i naturen - og blive smeltet sammen med den. Dels at sætte mig vilde mål og finde ro".
Personligt stod Nenia i et livsmæssigt tomrum efter hun sammen med sin mand Jacob forgæves havde forsøgt at blive forældre.
Ydermere en opvækst og et liv, hvor hun har gået følt sig anderledes og aldrig rigtig syntes, at hun har passet ind. Det havde akkumuleret et stort behov for at skabe en indre ro.
Her blev kajakken - og ikke mindst købet af 'Mille' hendes redning.
I sommeren 2014 tog hun på en fire ugers kajak-tur alene og hvor drømmen om at ro Danmark Rundt havde slået rod i hende. Her krydsede hun Storebælt for første gang - og helt alene.
"Det blev nærmest en religiøs oplevelse for mig - og for mig er der nu et før og efter," fortæller hun.
Derefter spurgte sin mand om, hvad han ville sige til, at hun sejlede Danmark Rundt.
"Han havde tillid til mig."

Mistede Mille

Det var kærlighed ved første blik, da hun fik sin egne kajak.
"Jeg blev helt varm indeni, da jeg så Mille," fortæller Nenia, der har nærmest et menneskeligt forhold til hende og bliver helt berørt, når hun skal beskrive hende og fortælle om de oplevelser, de har haft sammen på havet.
"Hun er min baby. Hele min frihed. Det er med hende, derude på vandet, hvor jeg heler og falder til ro som menneske. Hun er kærlig, nysgerrig og enorm trofast. Vi har sunget duet sammen, og hun synger faktisk godt," kommer det smilende fra den stærke kajak-kvinde..
Danmark Rundt-sejladsen var dog ved at ende brat for de to, da hun på vestkysten mellem Hanstholm og Bulbjerg lige skulle ind for at tisse.
I mindre end to minutter vendte hun ryggen til Mille, men pludselig havde en bølge taget hende, og hun drev længere og længere væk fra land.
"Min verden stod bare stille. Jeg kastede mig ud i vandet, råbte efter og prøvede at nå hende, men jeg kunne se, at afstanden blev større og større, og jeg måtte vende om," fortæller Nenia, der stod og så sin ekspedition, sin drøm og sin elskede kajak forsvinde.
Hun sendte en bøn til de højere magter om at få sin Mille tilbage. Grædende mødte hun en fisker og forklarede situationen. Han kaldte straks en kollega på vandet og angav den formodede position.
En halv time senere kom fiskekutteren ind med Nenias elskede kajak på slæb - alt var intakt og intet manglede.
"Jeg brød helt sammen, da jeg så hende igen. Selvfølgelig var jeg bekymret, men her mærkede jeg på en eller måde, at der blev passet på mig. Der sker noget med én, når man er derude. Det er så stort".
Sommeren 2015 bliver ikke husket for det gode vejr - og blandt kajakfolket står den som den værste i mands minde, når det kommer til vinden. Det betød, at Nenia havde 13 indblæsningsdage, hvor hun ikke komme på havet.
Selv om det gav hende tid til at restituere fysisk og møde en overstrømmende gæstfrihed og venlighed hos danskere, når hun gik i land med sin kajak og opbakning, så trak det også mentalt turen langt ud.
"Da jeg var på vej fra København mod Møn var jeg virkelig mentalt træt. Jeg havde været af sted i fire uger og kunne mærke, at jeg psykisk og følelsesmæssigt var slidt. Ikke at jeg ville opgive, men en morgen i Køge måtte jeg en sms hjem om, at de skulle bede for mig. Straks tikkede der beskeder ind med den varmeste opbakning og tiltro til mig - og igen mødte jeg helt fremmede mennesker, som sendt fra himlen. De inviterede mig uden videre indenfor i deres hjem".

Kigger kun på næste bølge

Kriserne undervejs har lært Nenia give slip på kontrollen og aldrig at gå i panik.
Blæser det op, handler det 'bare' om at kigge på de næste to bølger og finde ud af, hvordan man klarer dem. Resten skal man ikke bekymre sig om, for du sidder her i din kajak - og alt er lige nu og her fint.
42 dage efter starten i Vadehavet kunne hun ikke holde tårerne tilbage, da hun en time før mål bliver sejlet i møde af sin romakker Niels, der til den store overraskelse også har hendes 'kajakfar' Henrik med. Det er et enestående øjeblik og en meget følelsesladet stund.
Sammen roer de det sidste stykke ind til Flensborg Fjord, hvor hun sætter hånden på grænsesten nr. 1. Markeringen af at være kommet i mål.
"Da var jeg stille, glad og fredfyldt inden i," erkender Nenia.
Nenia har skrevet dagbog fra hele turen. Du kan læse den på: www.milledanmarkrundt.blogspot.dk