Tyskerne tog min mor

Jeg er enebarn fra Aarhus, hvor min far var borgmester fra 1942-1945. En nat var vores hus omringet af bevæbnede tyskere, der kom efter min far. Jeg var skrækslagen og husker ikke, hvad de ville med ham, men han kom uskadt hjem igen næste dag. En anden gang kom de igen efter ham, da vi var ude i sommerhuset. Men far var på jagttur, så de tog min mor. Tyskerne havde base på Hotel Royal i midtbyen og frygtede, at englænderne ville bombe hotellet. Derfor skulle de bruge nogle gidsler. Heldigvis kom begge mine forældre hjem til mig igen. I slutningen af krigen ringede min far altid hjem, når han gik fra rådhuset, så min mor og jeg tjekkede, om skakterne var fri for tyskere, som ville skyde ham. Som unge teenagere ville vi jo gerne feste, men da det var for farligt ude i byen, festede vi altid privat og blev til morgenmad næste dag. Mine klassekammerater fra dengang har jeg stadig kontakt med. De der er tilbage. Krigen gav mange venskaber et ekstra stærkt bånd. Man holdt sammen, som ved Alsang, hvor flere tusinde mødtes på Bispetorv i protest mod besættelsen og sang fra højskolesangbogen.