Fem forbandede år

Nogle ting i danskernes hverdag forandrede sig allerede, da krigen mellem Europas tre stormagter brød ud i september 1939.
"Det lagde et enormt pres på fysiske ressourcer som olie og andre importvarer. Så allerede på det tidspunkt, blev det svært for danskerne at skaffe udenlandske varer,” fortæller Niels Wium Olesen, lektor og lektor, ph.d. ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, der tilføjer, at der hurtigt blev sat regler op, som var med til at ændre hverdagen.

Ro, orden og formaninger

Efter besættelsens udbrud blev der indført censur. Man måtte ikke omtale visse millitære begivenheder, eksempelvis hvor de tyske tropper holdt til.
Man kan sige, at de danske myndigheder besatte danskerne i form af ro og orden. Betingelserne for at holde tyskerne væk fra magten, var nemlig ro og orden - begreber, som under krigen var et gode i et samfund.
"I løbet af besættelsen begynder opfordringerne til modstand. Det ender med sabotager i det meste af landet. Nationalfølelsen kom i fokus og blev i den grad brugt. For man ønskede ikke, at det tyske millitær eller nazisterne skulle overtage styringen af landet.Derfor kunne man ikke tage til spejdermøde, uden at spejderlederen kom med en formaning om at opretholde ro og orden. Formaningerne var massive og overalt," fortæller Niels Wium Olesen.

Ingen danskere sultede

Presset på importen var årsagen til, at rationeringen opstod. Mange varer blev rationeret, og man fik tildelt rationeringsmærker enten med posten eller på kommunekontoret.
Rationeringen sikrede, at alle, uanset om man var rig eller fattig, kunne blive mæt.
Kaffe, appelsiner, bananer, smør, vin, sukker, mel, gas, tøj, sko og kød var blandt de varer, som blev rationeret. Men ifølge historikeren havde Danmark nogle af de bedste rationeringer.
"Ingen sultede i Danmark under besættelsen," fastslår Niels Wium Olesen.
Rationeringen fortsatte til 1953 for at få verdensøkonomien op igen. Forbruget ændrede også karakter.
Der var ikke længere importvarer at bruge penge på, så kulturlivet fik kronede dage. Teatre og biografer var mere end velbesøgte under besættelsen.
Men der var spærretid fra klokken 23.00. Man skulle altid bære et legimationskort, som blev lavet til alle danskere.

Mørke gader

Tyskland krævede desuden mørklægning af danske huse, fordi tyskerne var bange for, at England ville bruge lysene som navigationsmål til at smide bomber ned over tyske mål i Danmark.
Dernæst handlede mørklægningen om at beskytte Danmark mod bombeangreb. Biler og cykler kørte med stærkt dæmpede lys og alle gadelys var slukkede.
Generelt var det tilladt at færdes ude i mørket, men mange anså det som farligt og gik med hvide bånd på overarmen for bedre at blive set i trafikken.