Fortsæt til indhold

Hør om de syv tegn på kræft

Samfund
Erling Baastrup

Igen i år er Kræftens Bekæmpelse med på Hammel Hestemarked. ”I år sætter vi fokus på ”de 7 tegn på kræft. Derfor vil vi gerne tale med folk, så de kan blive opmærksomme på symptomerne,” siger lokalformand Ellen- Margrethe Jacobsen og fortsætter:
"Hvis man ikke kender tegnene, så kom forbi Kræftens Bekæmpelses stand på Hammel Hestemarked. Her står en sygeplejerske klar til at fortælle dig om begyndende tegn på kræft."
”Folk kommer jo nok primært for at have en hyggelig dag og more sig, men vi i Kræftens Bekæmpelse har en stor opgave med at oplyse og støtte kræftpatienter og deres pårørende. Det er grunden til, at vi også i år er at finde på markedet”.