Fortsæt til indhold

By Night ser ud til at blive svær at få genstartet

Fredag aften bød Anbæk Borgerforening på By Night, men der kom alt for få.

Samfund
Erling Baastrup

For mange år siden havde landsbyerne lidt på skift aftener for børn fra 4. til 7. klasse. Så overgik det til det lokale diskotek. Senere forsvandt det ud af billedet.
Da borgerforeningen i Anbæk i anledningen af 150 års jubilæet alligevel havde et dansetelt, inviterede man til By Night. Sodavandsdiskotek kunne man også kalde det.
“Vi havde da regnet med mere end dobbelt så mange,” lød det fra en tydelig skuffet formand for borgerforeningen, Ina Larsen. Hun fortsatte:
“Bestyrelsen har lagt et stort arbejde i forberedelsen af dette arrangement. Derfor er det trist, at der kun kommer 35-40 i den pågældende aldersklasse. Vi vil nu overveje, om vi vil prøve igen næste år.”

De voksne havde deres eget frirum med bål.

Ingen annoncering på skolerne

Arrangørerne har haft det problem, at man ikke må hænge plakater op på skolerne. Der er jo et privat foretagende.
En af de store Hammel-skoler havde været med til at samle spørgeskemaer ind, hvor eleverne i 7. og 8. klasse gjorde rede for, hvordan man skal forberede sig til fest,. Hvordan man skal være mod hinanden under festen og efter.

Det kom der mange gode bud på.
De var hængt op i “forældre-teltet”, som heller ikke var noget tilløbsstykke.
En håndfuld ud over arrangørerne og et par natteravne
Et par eksempler på, hvad de unge mener er vigtigt.

Der er et indbygget problem i disse aldersklasser: Pigerne vil danse disko. Drengene vil løbe på skateboard. Altså inde og ude.

Før festen:

*Opfordre alle til at deltage.
*Tænke positivt.
*Se godt ud.
*Godt humør.
*Ikke komme alene.

Og under festen:

*Ha' det sjovt.
*Være “tilstede”.
*Sige nej til gruppepres.
*Passe på hinanden.
*Score.
*Drikke med måde.
*Passe på det sted, hvor der er fest.

Drengene udendørs med bold og løbehjul.

Efter festen

*Være opmærksom på, at alle kommer hjem.
*Sige når man går.
*Aftaler om at hente
*Snakke om festen på skolen.
*Sige pænt farvel.
*Ikke gå alene hjem.
*Hjælpe med oprydningen.

Er natteravnene overflødige?

To af Hammel natteravne var også mødt op i Anbæk.
“Det er en godt initiativ, som borgerforeningen har taget,” lød det fra Grethe Dahl, der var sammen med Bent Vistisen var aftenens patruljerende nattevagter.
“Vi har ikke nogle unge at holde øje med efterhånden. Der er jo ingen steder i Hammel, hvor de unge kan gå til fest,” mente Bent Vistisen.
Han føjede dog til, at der formentlig sagtens kan være problemer, men at der festes hjemme.
Begge natteravne fortæller, at de føler sig lidt overflødige, og at man blandt natteravnened snakkerom, hvorvidt det skal være slut.

Grethe Dahl og Bent Vistisen var på besøg som Natteravne.