Cirkus-skole i Hammel
Det kvindelige cirkus Aroma holder cirkus-legeplads for alle børnene
Kian Johansen
Cirkus Aroma, der er Danmarks eneste kvindelige cirkus, underholder klokken 12.00 både lørdag og søndag under Hammel Hestemarked.
Efter hver forestilling fra klokken 13.00, er børnene inviteret til at lege cirkus med de to frøkener Nørgaard & Søndergaard, der har over 30 års erfaring.
Til afslutning laver børnene deres egen lille cirkusforestilling foran forældre og andre interesserede.
Frøkenernes egen forstilling byder på et-hjulet cykelfart, tempojonglering med og uden ild, trylleri, flammende ild-hula og publikumsinddragende gags for store og små.