Fortsæt til indhold

Aarhusianerne skal sortere mere affald

Samfund
Camilla Olesen

I fremtiden skal aarhusianerne sortere deres affald mere, så der kan blive genbrugt mere af især plast, metal og pap. Planen er, at der bliver etableret forskellige former for sortering alt efter, hvilke områder af byen, det drejer sig om. Der er nemlig forskel på behovene for for eksempel familiehuse og boligforeninger.
"Vi skal være endnu bedre til at genanvende vores affald, og derfor skal vi fremover sortere mere. Øget genanvendelse er et vigtigt skridt i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig by," siger rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S) i en pressemeddelelse.