Fortsæt til indhold

Mobiltelefoni og arbejde

Samfund
Af Michael Jensen, Hadsten. Direktør i Colea Consult

For noget tid siden deltog jeg i forbindelse med strategiopfølgning med en ledergruppe , i de berømte ”fredagsrundstykker” på virksomheden.
Hvor kunne jeg i øvrigt godt tænke mig at de blev forvandlet til ”mandagsrundstykker”, som signal til at en ny uge venter, og at disse samtidig blev brugt til at sætte fokus på de væsentligste prioriteter i denne!
Snakken gik livligt mellem den ældre del af medarbejderne, som den ofte gør ved den slags lejligheder; både private sager og ting, der vedrørte arbejdet blev vendt med et glimt i øjet.
På nær af en gruppe yngre medarbejdere!
De kunne for den sags skyld lige så godt have befundet sig på en anden planet, for de deltog på ingen måde i det sociale liv med deres kollegaer.
De sad, hver for sig med hovedet bøjet over deres smartphones, fordybet i Facebook, SMS, spil eller andre ligegyldige ting.
Som udenforstående var det en skræmmende oplevelse, for jeg kan ikke undgå at tænke, at det også må gå ud over samarbejdet uden for pauserne, hvis diverse ”sociale” medier på denne måde udelukker nogle fra det ”virkelige” sociale liv.
Jeg ved ikke hvor generelt dette problem er, og tror ikke på, at vi helt kan forbyde mobiltelefoner og smartphones på arbejdspladsen, med vil opfordre til, at vi alle gør os nogle overvejelser over brugen af dem både i og uden for pauserne!

”A man is what he thinks about all day long”
Ralph Waldo Emerson