Fortsæt til indhold

Optimismen mærkes også på markedet for varebiler

Vejlebo & Winther - Peugeot Roskilde - mærker tydeligt erhvervslivets optimisme. Det betyder øget efterspørgsel efter både privat- og varebiler.

Samfund
Af Søren Lindquist

BILER Vejlebo & Winther - Peugeot Roskilde mærkede allerede i foråret, at der igen er positive vinde at spore i økonomien, med et stigende salg og leasing af både privatbiler og varebiler.
I foråret tilbød man en særlig Byt til Nyt kampagne, hvor erhvervskunden fik 25.000 kr. for den brugte varebil, når en ny Peugeot Partner eller Expert Van blev leaset. Kampagnen blev en stor succes, og den gentages nu som en efterårskampagne.
- Det er ganske åbenlyst et fristende tilbud, at man kan bytte sin brugte varebil til en helt ny Peugeout Partner eller Expert Van, uden at skulle betale en udbetaling.
Derfor har vi helt sikkert også positive forventninger til kampagnen her i efteråret, siger Allan Larsen som er salgschef hos Vejlebo & Winther.
De eneste krav der skal opfyldes i kampagnen udover positiv kreditgodkendelse er, at den brugte varebil skal være køreklar og indregistreret efter den 1.1.2000. Allan Larsen ser en klar forbindelse mellem spirende optimisme i erhvervslivet og det faktum, at flere ønsker at bytte varebilen til en ny.
- Der er naturligvis signalværdi i at repræsentere virksomheden i en ny bil fremfor en brugt, og efter der igen er kommet gang i hjulene i erhvervslivet er det helt naturligt, at der hos kunderne er plads til øget fokus på hvilke signaler man sender, når man er på landevejen eller ankommer hos en kunde, siger han.

Velbesøgt åbent hus

Det er ikke kun på varebilssiden, at man hos Vejlebo & Winther oplever stigende efterspørgsel. Også på personbilssiden er der stigende efterspørgsel, fra såvel private som erhvervskunder.
Man har fx. netop afholdt åbent hus ifm lanceringen af den faceliftede Peugeot 208, der bl.a. byder på motorvarianter der kører helt op til 33,3. km/l. Det blev særdeles velbesøgt af både privat- og erhvervskunder, fortæller Allan Larsen.

FC Roskilde, som til daglig spiller i fodboldens 1. division, er blevet godt kørende. For nylig har Vejlebo & Winther indgået en samarbejdsaftale med FC Roskilde, hvor spillere og ansatte i klubben tilbydes en fordelagtig bilordning.

Leasing er i vækst

Som for mange andre bilmærker på det danske marked, er leasing også i klar vækst hos Peugeot, som efterhånden har en del leasingprodukter på salgshylden. Allan Larsen fremhæver især Mix-Leasing og Pendlerleasing, som der er store forventninger til. fremtid.
- Både Mix-Leasing og Pendlerleasing er gode eksempler på, at vi kan tilbyde skræddersyede leasingkoncepter, der passer til kundernes behov. Jeg tror generelt, at skræddersyede leasingkoncepter er kommet for at blive, og det betyder at der fremover vil være mange forskellige leasingkoncepter at vælge mellem. Bestemt en positiv udvikling, slutter han.