Fortsæt til indhold

Gladiatorer på Moesgård

Nu er kontrakten underskrevet

Samfund
Af Jens Kaiser

Den store succes, som det nye Moesgård Museum har oplevet, vil fortsætte til næste år.
Det er nemlig en kendsgerning, at der i 2016 åbnes en stor Gladiator-udstilling umiddelbart efter påske.
”Der er skrevet kontrakt med italienske museer,” oplyser museumsdirektør Jan Skamby Madsen.
At få den sande historie om de krigere, der både var elitesoldater og stod over for de vilde dyr i amfiteatrene over hele Romerriget, vil givet friste publikum.
Akkurat som folk strømmede i biograferne, da Russell Crowe spillede den romerske general Maximus Decimus Meridius i filmen Gladiator.
Foruden særudstillingen åbner Moesgård i 2016 også en udstilling om stenalderen, og desuden arbejdes der på en tilsvarende om middelalderen.

Side 4-5