Fredag i festens tegn
Tøseaften med Sko/Torp. Landsholdsbold for mændene imens og derefter Hej Matematik for alle fredag aften
Årets største navn under Hammel Hestemarked er Hej Matematik, mens Sko/Torp, kommer 'hjem' til Hammel og giver eksklusiv koncert og tapas til tøserne fredag aften I HIC Arena.
Fra klokken 21.00 åbnes dørene for alle og derefter er der koncertaften med Hej Matematik, Sko/Torp, So 90's og DJ Chill.
Landsholdsbold
Fra klokken 18.45 og frem er der landsholdsfodbold på storskærm med en times gratis øl og pølser i cafeteriaet.
Kampen går i gang klokken 20.45.
“Der er plads til 250 i cafeteriaet, og vi håber da, at en del af mændene, der har sendt konen til tøseaften, så tager til landskamp, øl og pølser imens,” fortæller Per Bøving fra Hestemarkedsudvalget.
Løbes i gang fredag
Hammel Hestemarked starter torsdag 3. september, hvor blandt andet Frijsenborgløbet markerer årets fest i Hammel.
Derefter spiller Fut i Fejemøjet i tom omgange deres John Mogensen-schlagere i Hestestalden.
I InSide er der hestemarkedsbanko klokken 19.30.
Klokken 20.15 åbner borgmester Nils Borring hestemarkedet, derefter er der prisoverrækkelser fra HGF til årets ledere og trænere.