Fortsæt til indhold

Her er Rasmus Jarlovs partner i Vild Med Dans

24-årig balletdanser og Miss Danmark-kandidat Mille Funk skal danse den lokale MFer i Vild Med Dans

Samfund
Steen Trolle

Det er en 24-årig debutant, der skal lære Lyngby-Taarbæks lokale konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov at danse i årets udgave af Vild Med Dans. Rasmus Jarlov er en af årets kendisser i det populære fredagsprogram, og han får som dansekyndig partner den 24-årige Mille Funk, der deltager i 'Vild Med Dans' for første gang. Mille Funk er uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole og har undervist i ballet. Hun er også aktuel i årets 'Miss Danmark', hvor hun dyster om at blive Danmarks repræsentant til den internationale konkurrence 'Miss World'. 38-årige Rasmus Jarlov blev valgt ind i folketinget ved det seneste valg. Han har tidligere over for Det Grønne Område afsløret, at han aldrig har fået en danselektion før. "Så det bliver noget af en udfordring for min dansepartner. Men jeg synes, det er fedt at danse, og jeg danser gerne til fester," fortalte Rasmus Jarlov. Der er premiere på årets udgave af Vild Med Dans i TV2 på fredag kl. 20.