Retrætedage med stilhed og nærvær
Sognepræsten på Anholt tilbyder alle at komme på retrætedage på Anholt
Op til ti personer har mulighed for at deltage i to retrætedage på Anholt tirsdag/onsdag 22./23 september arrangeret af sognepræst Anne Lautrup, der er ved at uddanne sig som retræteleder.
Man kan vælge enten at deltage i de to dagsarrangementer alene kl. 10-15.30 + andagt/gudstjeneste kl. 19.30 begge dage, hvor prisen med frokost, kaffe og frugt er 350 kroner pr. person.
Man kan også bestille den store 'retrætepakke', der foruden retrætearrangementet også inkluderer færge t/r, taxa fra færgen t/r, tre nætters overnatning i eneværelse på Anholt Kro fra mandag 21. til torsdag 24. september med fuld forplejning. Pris pr. person 2.700 kroner - 350 kroner billigere pr. person, hvis to tilmelder sig sammen til dobbeltværelse.
På stilhedognaervaer.dk skriver Anne Lautrup blandt andet: ”I en fortravlet og ofte også stresset hverdag
kan det være svært at finde ro til bare “at være”. I retræten gives der mulighed for et åndehul, med tid og rum til at åbne op for livet: Være til stede i og med sig selv, samt i nærvær med andre mennesker og med Gud.