Ny leder af spillestedet Train
Carsten V. Nielsen bliver ny direktør og spillestedsleder
Spillestedet Train får fremover én mand i spidsen.
Det bliver 47-årige Carsten V. Nielsen, der indtil nu har været en del af ledelsesteamet, men fremover står alene med det øverste ansvar.
Hans titel var før afdelingsleder for musik og marketing, men han kan fremover kalde sig direktør og spillestedsleder.
Carsten V. Nielsen er 47 år. Har arbejdet som afdelingsleder for musik og marketing på Train siden 2010. Tidligere har
han været ansat ved Kulturforvaltningen, Horsens Kommune, leder af spillestedet Kulisselageret og Kulturhuset Musikstedet.
Tidligere virkede han som souschef ved Musikcaféen i Mejlgade i Aarhus. Hos ROSA – Dansk Rock Samråd – arbejdede han som kommunikationsmedarbejder og som redaktør af musikmagasinet Geiger.
Carsten V. Nielsen har en magistergrad i Kommunikation fra Aalborg Universitet og har studeret Medievidenskab ved Aarhus Universitet samt gennemgået en lederuddannelse ved Ramböll.