Fortsæt til indhold

ULVEUNGER PÅ VEJ? Fire hunulve i Jylland

DNA-undersøgelser fra Thy, Midtjylland og Sydjylland dokumenterer tilstedeværelsen af fire hunulve

Samfund
Grethe Bo Madsen

Ulveforskerner på Naturhistorisk Museum og Aarhus Universitet går spændt sommerene i møde i stor forventning om, at den vil bringe dokumentation for, at de første ulveunger er født i Danmark.
Det sker efter at forskere på Aarhus Universitet gennem DNA-prøver indsamlet i Thy, Midtjylland og Sydjylland har dokumenteret tilstedeværelsen af fire hunulve.
“Da der de samme steder også er fundet DNA-spor efter hanulve, så er der nu basis for, at Danmark i denne sommer kan få de første dokumenterede ulvehvalpe,” siger seniorforsker Liselotte Wesley Andersen fra Aarhus Universitet, der har foretaget DNA-analyserne.
Af hensyn til de eventuelle ulvekuld vil forskerne ikke nærmere præcisere. hvor DNA-fundene er gjort.

Penge til ulveforskning

Udtalelsen kommer samtidig med, at 15. juni Fonden, der også tidligere har støtte ulveforskningen i Danmark, nu har besluttet at give yderligere midler til Naturhistorisk Museum og Aarhus Universitet, så forskerne kan forstætte studierne af ulve i den danske natur.
Vi er meget taknemlige for at fonden , som har støtte ulveundersøgelserne de seneste to år, også fremover vil finansiere forskning i ulve og oprettelsen af et DNA-ulveregister. Det betyder, at vi nu kan fortsætte vores oplysningsarbejde,” siger seniorforsker Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum. Han oplyser, at forskerne meget gerne modtager henvendelser og prøver indsamlet af borgere.

Det er små ulvehvalpe som dem her, forskerne håber at finde dokumentation for i løbet af sommeren.

Nye ulveprojekter på vej

I forbindelse med ulveundersøgelserne har Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum udvidet den eksisterende forskergruppe.
Sammen med forskere fra Tyskland og Polen, som er de to lande, de danske ulve oprindeligt kommer fra, er forskergruppen i fuld gang med at etablere et nationalt DNA-register.
Med udgangspunkt i det, sætter forskerne nu gang i nye forskningsprojekter og ulve.
Blandt andet vil man se nærmere på, hvilken betydning ulvenes genindvandring har for den danske natur.

Ulvehyl afslører hvalpe

Ifølge ulve-entusiaster i den danske ulvegruppe, Ulvetracking Danmark, har de danske ulve for længst fået hvalpe.
I vinteren 2014 optog de lyden af hylende ulve i Jylland. Optagelserne fik de analyseret af den engelske ekspert og ph.d studerende Holly Root-Gutteridge. Og hun var ikke i tvivl. På optagelserne kunne hun mellem de voksne ulves hyl skelne hylene fra mindst en og muligvis to unger.