Fortsæt til indhold

'Mor skal nok synge med på Kim Larsen'

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har siden i går været på Smukfest sammen med sine tre døtre

Samfund
Jonas Wrede Hansen

Selvom man er minister, så har man også tid til at tage på festival med sine døtre. Det er miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) et godt bevis på, og det glæder hendes ældste datter, Cecilie Hansen Berg, på 18 år.
LÆS OGSÅ: Smukfest: Miljøminister får taske af skrald
"Det er rigtig dejligt at være af sted sammen," fortæller hun til Lokalavisen.
Det er anden gang, at Cecilie Hansen Berg er på Smukfest. I går ankom hun sammen med sine to søstre, Dorthea og Elena, og sin mor, Eva kjer Hansen.
"Vi var her også for to år siden. Jeg er rigtig glad for Smukfest, så jeg har glædet mig," fortæller Cecilie Hansen Berg, da hun sammen med sin familie går rundt på festivalpladsen.
"Faktisk er jeg ikke særlig begejstret for Roskilde Festival, men Smukfest er noget helt andet. Her er så hyggeligt, og så er det musik, som man kan synge med på," fortæller hun.
I går var hun sammen med sin mor og søstre til Oh Lands koncert i P3-teltet, hvor der i hvert fald blev nynnet med på sangene.
"Min mor kendte hende ikke, men der var flere gange i løbet af koncerten, hvor hun godt kunne sangene," fortæller ministerdatteren, der dog samtidig og oplyser, at moren ikke valgte at synge med på den danske hitmagers sange.
Det kan i stedet sagtens ske i aften, hvor de fire festivalgæster lægger vejen forbi Kim Larsens koncert.
"Mor skal nok syne med på Kim Larsen," lover Cecilie Hansen Berg.