Nye fælleshaver skyder op i Aarhus Nord
’Greenshare’ hedder nyt projekt, der er en ny byhave, hvor alle kan købe jordlodder
Nu kan alle interesserede beboere med grønne fingre få et lille stykke jord på hjørnet af Langelandsgade og Frederik Nielsens Vej. Det er et offentligt grønne område bag studenterhuset Stakladen. Projektet er støttet af Aarhus Kommune og 'Smag på Aarhus', der giver mulighed for at samle, plukke og dyrke naturen i byens rum.
“Alle og enhver kan få en jordlod på 4m2 i haven. Man lejer sit bed et år ad gangen for et beskedent beløb på 450 kroner om året. Arealet forbliver tilgængelige for besøgende, og der bliver også etablerede bede med bærbuske omkring haven i oktober og november, som alle må plukke fra,” siger Lenore Messick, der er formand for fællehaven, som bliver kaldt på 'Greenshare'.
Indtil videre er medlemmerne en blandet flok af danske og internationale univerisitets-folk og lokale. En vigtig tanke med haven er netop, at den skal danne grobund for nye fællesskaber mellem internationale tilflyttere og fastboende i lokalområdet.
Lenore Messick er selv tilflytter fra USA, blev dansk gift og for 18 år siden og arbejder også på Aarhus Universitet som koordinator for sprogservice
Haven blev etableret for et par uger siden, hvor entreprenører har målt og graver bedene, og der har været holdt et 'Big Dig-arrangement' for medlemmer, hvor der er flere interesserede kiggede forbi. Men der plads til flere 'bybønder', som Lenore Messick kalder dem.
Fællesskab med dyrkning
“Vi kunne godt tænke os at udbrede kendskabet til tilbuddet i Aarhus Nord. Udover muligheden for at få fingrene i jorden, er det også en mulighed for at lære nye mennesker at kende og at deltage i et fælleskab omkring dyrkning og pleje af grønsager, frugt og blomster,” siger hun.
Gruppen er allerede en god blanding af nye og garvede bybønder fra mange lande, og vi er allerede ved at planlægge en masse gode sociale aktiviteter i forbindelse med de mange fællesopgaver.
Man kan enten blive medlem allerede nu, hvilket giver mulighed for at være med i opstartsfasen eller vente indtil sidst på vinteren. Haveåret begynder 1. marts, og der er i øjeblikket 10 ledige jordlodder, og man kan skrive sig på ventelisten, hvis haven bliver overtegnet.
Fremover vil der være sociale arrangementer som høstfest og fælles arbejdsdage i fælleshaven.
Interesserede kan henvende sig til greensharegardeninfo@gmail.com eller via facebook-gruppen 'Fælleshaven Greenshare'