Hugormen gemmer sig

Der er hugorme i Fredericia Kommune. Troværdige personer har set dem på Trelde Næs.
De er nemmest at finde på solrige dage sidst i marts . Hugormen er vekselvarm - den har ikke en konstant kropstemperatur som pattedyr og fugle. Dens kropsvarme varierer i nogen grad med omgivelserne. Der skal varme til fra solen, før den får energi og hurtighed. Skovlysninger med sol er derfor et godt sted at lede.
Det er aldrig lykkedes mig selv at finde en hugorm i vores kommune. Den på fotoet traf jeg på et hedeområde i Skagen, hvor den først på formiddagen lå på stien og lod sig bage af solen efter en kølig nat.
Da der var trærødder nær overfladen og stien også var brun, kunne man nemt overse hugormen. Den hævede advarende hovedet - “pas på, jeg er giftig!” - men den gav sig ellers god tid, så jeg kunne få taget nogle fotos.
Jeg har tidligere set grå hugorme og en enkelt helt sort, hvor zigzag-striben var svær at få øje på, men hugorme kan åbenbart godt have en rødbrun kulør.
Stedet var typisk hugormeterræn: Hede med lave buske, hvor den hurtigt kan komme ud i solen. Her jagter den sit bytte - typisk mus og firben.
Den kan jage i mørke takket være et sanseorgan, der sidder under næseborene - den kan føle og følge et pattedyrs varmeudstråling. Akkurat som de varmesøgende missiler, vores F16-jagere er udstyret med til luftkamp.
Hugorme går i hi om vinteren - ofte i gamle musegange, men hannerne kommer frem allerede sidst i marts - hunnerne noget senere, og så sker parringen. Måske efter lidt kamp mellem hannerne om førsteretten.
De fleste slanger lægger æg, mens hugormen føder levende unger - æggene klækkes inden i hunnen, og ungerne er giftige lige fra fødslen.