Landsbyer vil have mere liv
Erland Rasmussen
Boligformer, bæredygtig energiforsyning og affaldshåndtering og fællesskab mellem landsbyerne.
Det er nogle af punkterne på dagsordenen, når Liv i Landsbyen holder fælledskabsarrangement på Bjedstrup Skole søndag 27. september kl. 10-13.
“Det ligger os især på sinde, at vi får gang i mere samtale og ideudveksling mellem landsbyerne med aktiviteter og nye indsatser til følge,” lyder det fra Tove Nyholm fra bestyrelsen for Liv i Landsbyen, som kalder det væsentligt og nødvendigt for at Bjedstrup Skole, Dover GF, tog- og busforbindelser samt købmand kan overleve.