Butikstyv vendte tilbage med alle varerne
Lotte Gyldenvang
Onsdag aften klokken 21.21 gik en mand ind i Netto på Hospitalsgade og forlod butikken med forskellige varer, blandt andet kød og øl, men uden at betale.
Horsens Lokalpoliti oplyser, at det ikke i første omgang lykkedes at fange den mandlige butikstyv.
Men klokken 22.22 vendte han tilbage til Netto, oven i købet med de stjålne varer på sig, med henblik på at hente mere i butikken. Men denne gang lykkedes det personalet at tilbageholde tyven, til en patrulje nåede frem.
Manden er 35 år og fra Horsens.