Fortsæt til indhold

Gratis sundhedsundersøgelse af dit seniordyr

Typiske sygdomme ved hunde og katte er gigt og tandproblemer.

Samfund
Erling Baastrup

Dyrlægegruppen Frijsenborg er med i et tilbud, som kører gratis i oktober måned. Man kan få sin hund eller kat tjekket hos dyrlægen. Kravet er bare, at dyret er over otte år.

”Vores kæledyr bliver ældre og ældre, og det er glædeligt. Problemet er bare, at mange ældre dyr ikke viser, hvis de har lidelser.
Vi vil gerne tage aktiv del i, at eventuelle sygdomme bliver opdaget tidligt, så dyrene kan komme i behandling,” lyder det fra dyrlægerne.

Ved tjekket vil der typisk blive spurgt ind til dyrets daglige adfærd herunder aktivitetsniveau, appetit, tissetrang, drikkelyst og humør.

Dernæst vil dyret få en klinisk undersøgelse, hvor der foretages en grundig gennemgang af øjne, ører, tænder og mundhule, lemmer og led, poter og kløer, hjerte, lunger, kønsorganer samt hud og hårlag.

Bestil sundhedsundersøgelse

Det er ikke et krav, at hund eller kat er tilknyttet en VetFamilye dyrlæge, hvor Dyrlægegrupprn Frijsenborg også er med. Tilbuddet er gældende for alle. Det eneste, du skal gøre, er at ringe og bestille tid først.