Kinesisk medicin i danske hænder
Helseklinikken i Gjerrild fortæller om Traditionel Kinesisk Medicin
Jørgen Larsen fra Helseklinikken i Gjerrild kommer til Posthavens Café i Grenaa med et af sine powerfulde foredrag, og han laver desuden lidt Chi Kung og Tai Chi med deltagerne. Det er torsdag 17. september klokken 19. Tilmelding til Anders Thomsen på tlf 2924 0313 eller mail act13@thomsen.mail.dk senest 15. september.
Jørgen Larsen vil fortælle om at få mere energi, få løsnet op for spændinger og smerter, få mere overskud og glæde ved hjælp af Traditionel Kinesisk Medicin. Han vil også give et indblik i, hvilke studier og principper det bygger på, og om hvor han selv og hans bror fik interessen fra. Han vil desuden demonstrere akutryk og akupunktur-nålestik.
Jørgen Larsen har arbejdet sammen med sin bror Lars igennem mange år. I starten var det mest idrætsskader, de tog sig af, men nu kan det lige så godt være ondt i ryggen, gigt, mavepine eller barnløshed.
Det er Gigtforeningen, der arrangerer.