Fortsæt til indhold

De første studenter er sprunget ud

Samfund
Arkiv

Sommer er lig med, at huer med forskelligfarvet bånd får lov til at blive luftet, imens studenterfesterne så småt begynder at stå for døren. I år er selvfølgelig ingen undtagelse, og allerede nu er de første studenter sprunget ud fra kommunens forskellige uddannelsessteder.

Det var en glad Laura Borum, der fik sin hue mandag 22. juni fra Horsens Gymnasium som den første sammen med gymnasiekammeraten Daniel Sørensen. “Jeg har oplevet et stærkt fællesskab og et godt sammenhold, og så går jeg selv ud med en langt større og bredere viden, end jeg havde, da jeg begyndte,” fortæller hun.
Hvert år uddeler Learnmark Business fagprøveprisen til en elev. I år fik Elin Madsen, kontorelev hos Air Control Wing - Flyvestation Karup, fagprøveprisen. Elin Madsen fik desuden karakteren 12 for sin fagprøve.
Årets første HTX-studenter. Fra venstre: Frederik Steve Kristensen, Mathias Holch Hansen, Sarah Louise Nygaard Schmidt og Niclas Wedel Thygesen.