Fortsæt til indhold

Massør og talknuser på én gang

Henrik Falkenberg driver med succes to meget forskellige servicevirksomheder ud fra filosofien "Gør alt det du er bedst til".

Samfund
Af Søren Lindquist

UDVIKLING Med en alsidig baggrund inden for administration og regnskab uddannede Henrik Falkenberg sig for 9 år siden som massør, for at starte sin egen massørvirksomhed med erhvervslivet som målgruppe.
Han havde i en del år haft lyst til at lære dette fag og drive sin egen virksomhed, og etablerede i 2007 Falkenberg Massage med base i Køge.
Virksomheden oplevede hurtigt succes og Henrik Falkenberg så muligheden for vækst gennem at blive landsdækkende, ved at tilknytte faste massører over hele landet, og selv stå for salg og drift at virksomheden.
Og den manøvre har vist sig særdeles effektiv i forhold til at bidrage til vækst, for virksomheden oplever stor succes, og vokser fortsat støt med løbende tilgang af nye kunder landet over, hvis medarbejdere nyder godt at massørens arbejde på massagebriksen.

Gør alt det du er bedst!

- For mig var det helt oplagt, at lade virksomheden udvikle sig i den retning. Jeg er god til at skabe struktur og har altid fokus på at levere service i topklasse, fortæller Henrik Falkenberg, som selv stadig virker aktivt som massør flere gange ugentligt hos kunder.

- Det er vigtigt for mig at holde fast i også at massere. Dels gør det mig glad at yde noget jeg kan mærke gør en forskel for den enkelte , dels synes jeg man skal gøre alt det man er bedst til, siger han. Og netop denne filosofi, er baggrunden for at han for et år siden etablerede endnu en servicevirksomhed - Falkenberg Administration.
- Det har hele tiden været planen, at jeg ville drive både massørvirksomhed, og konsulentvirksomhed inden for administration og regnskab.
Jeg har kompetencer indenfor begge områder og kunne se nogle behov, som jeg oplagt kunne hjælpe med at dække hos kunderne, fortæller han.
Således driver han nu Falkenberg Administration sideløbende med Falkenberg Massage - og de to virksomheder går fint i spænd.
- På den administrative front er det i Falkenberg Administration især mindre håndværksvirksomheder vi arbejder for. Kunderne er alle hver for sig super kompetente inden for deres fag, men har ikke stor interesse for, eller tid til, at håndtere de administrative opgaver og firmaets regnskab.
Det hjælper vi dem så med, så fx. momsen afregnes til tiden, eller at der gøres klar til årsregnskabet. Det kan være 1, 3, 5 eller 7 timer ugentligt - alt efter behov. Derved har de sikkerhed for, at få løst de opgaver de har behov for - til tiden - og uden at de behøver at ansætte en fast medarbejder til opgaven, forklarer han.

Tilfredsstillende at gøre en forskel

- Det er utrolig tilfredsstillende at mærke, at man kan gøre en reel forskel inden for flere forskellige fag. Den primære drivkraft for mig har altid været at yde en god service - og også med Falkenberg Administration mærker jeg virkelig, at vi gør en reel forskel for kunderne, når vi servicerer dem, siger han.
Ud fra hans filosofi er der i øvrigt planer om at supplere med endnu en servicevirksomhed i løbet af efteråret.
- Jeg har en idé om også at starte en servicevirksomhed rettet mod private, hvor vi kan tilbyde at udføre praktiske opgaver og små reparationer. Jeg er sikker på, at vi også her kan dække et eksisterende behov med udgangspunkt i god service, så det glæder jeg mig til at udvide den samlede forretning med, slutter Henrik Falkenberg.